I mange år har jeg gået og tænkt på at det kunne være sjovt at tage op og finde min morfar og mormors sommerhus. Jeg har ikke været der siden starten af 1970’erne. Min mormor solgte det kort efter at min morfars død i 1972.
Selv om det ikke er et sted vi kom specielt meget, har det alligevel givet gode minder fra min barndom.
De sidste år mens mor levede, talte vi tit om, at vi skulle op og se hvordan det så ud. Det blev desværre aldrig til noget!
Men så i år bestemte Lone og jeg, at nu skulle vi op og se, om vi kunne finde det. Jeg viste at det ligger i bakkerne oppe ved Gistrup, Lundby bakker, lidt syd for Ålborg. Men hvor mere præcist kunne jeg ikke huske – Det er trods alt 35 år siden jeg sidst har været der. Vi startede med at studere nogle kort. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvilken vej vi skulle ind af i området. Kortene sagde mig ikke rigtigt noget. Jeg kunne huske at det lå for enden af en lille vej, og at der skulle ligge et andet lille sommerhus på den modsatte side af vejen. Men der kunne jo være bygget meget nyt siden.
Jeg kunne også huske at der skulle være et stort åbent område ikke så langt fra huset, hvor Charlotte og jeg tit gik ned når vi var der, fordi der på denne mark altid gik nogle heste.
Første forsøg
Fredag den 11. juni, kørte Lone og jeg til Gistrup i håb om, at jeg når jeg kom derop, kunne huske lidt mere om hvor det var. Det kunne jeg ikke! Vi var inde ad flere sommerhusveje i området, men fandt ikke det rigtige. Vi havde en god tur alligevel. Efter vores forgæves søgen i området kørte vi til Rold Storkro, hvor vi spiste frokost. Herefter kørte vi op i Rebild bakker og gik en dejlig tur der.
Efterfølgende havde jeg fat i Lisbeth for at høre om hun kunne huske lidt mere. Det kunne hun ikke, hun havde jo heller ikke været der siden det blev solgt. Lisbeth havde fat i vores fætter Lars, som heller ikke havde et konkret bud, ud over at det var i Lundby Krat. Men det vidste vi sådan set godt i forvejen.
Andet forsøg
Efterfølgende kikkede vi igen på kort over området (GoogleMaps), og blev enige om at vi nok alligevel havde søgt i et forkert område. Lørdag den 26. juni kørte vi igen til Gistrup. Denne gang fandt vi det!
I første forsøg kom vi ind af den rette vej, og pludselig holdt vi på pladsen foran skuret som engang havde været min morfars værksted! I starten var jeg ikke helt sikker, men da vi kom ud af bilen og kikkede lidt nærmere på det, kunne jeg hurtigt se at det var rigtigt.
Kort tid efter at vi var steget ud af bilen kom der en mand op til os. Vi hilste på ham, og fortalte hvad vores ærinde var “Jeg tror at det er min morfar der har bygget sommerhuset her”, sagde jeg. Det var ejeren af huset vi havde mødt. Han sagde “var det kørelæren?”. “Ja”, svarede jeg. Og da han så sagde Hansen, var jeg sikker på, at vi var det rigtige sted.
Vi fik lov at gå lidt rundt og se på huset. Ejeren boede i et helårs hus 100 m derfra, og brugte derfor ikke sommerhuset, men havde købt det som en pensionsopsparing for 6 – 8 år siden! Der havde været 2 andre ejere af huset før den nuværende ejer.
Desværre havde han ikke nøglen med, så vi kunne ikke komme ind i huset. Men vi kunne kikke ind af vinduerne. I køkkenet var det gamle brændekomfur skiftet ud med et gaskomfur. Men i stuen var det stadig den samme bænk og det samme lange spisebord. Morfars ottoman var skiftet ud. Men der stod stadig kurvemøbler i det ene hjørne af stuen. Der var bygget stort badeværelse i forlængelse af anekset. Der var også sat en dør i fra anekset og ind i stuen. Der var lagt strøm ind, men det gamle gaslys havde været i brug ind til for 2 år siden. Ellers lignede det sig selv. Dog var det ikke så velholdt, som jeg husker det!
Køkkenhaven var væk. Sæteren bag ved huset var blevet til skov. I det hele taget var det blevet meget mere “tæt” end det var den gang, min morfar gik og nussede der hver dage hele sommeren igennem.
Jeg er rigtig glad for at vi fandt huset, at det selv om det er meget anderledes end i min morfars tid alligevel var let at kende, da vi først kom det rigtige sted hen.
